Døv-blind får stimuleret følesans og muskelledsans

Udviklingsforstyrrelse

En 45-årig døv-blind mand med udviklingsforstyrrelse kommer i Snoezelhuset hver uge med sit bosted. Han er meget sansesøgende, da han jo mangler synet: den største kilde til sansestimuli i vores system.

For at give ham fornemmelse af sin krop og få ro på en rastløst sansesystem, nyder han et boblebad med duften fra æteriske olier. Her får han stimuleret følesans og muskel-ledsans.

Det er en glæde, at se ham ligge med vandet boblende omkring sig mens han nyder duften af lavendel, som er en beroligende duft.

Da han ikke har verbalt sprog, nyder jeg hans afslappede lyde, når han forlader Snoezelhuset.